Så blev det tid til en forårs fototur rundt i lokalområdet. Denne gang gennem Lille Skensved, ad Havdrupvej, på kanten af kommunen til Store Ladager og videre mod Assendrup, hvor vi tog et smut ind i Fru Hansens Chokolade. I Harekær var viforbi Havrebjerggård for at hilse på Søren i gårdbutikken. Det er tydeligt, at det er forår med al den aktivitet på markerne. Vi mødte heste, køer, høns, geder, hunde, ænder og så mange fugle. Tak til alle jer, som vi mødte på vores vej, tak for jeres imødekommenhed.