Køge Kommune holder borgermødet den 18. Januar kl. 19-21 på Højelse Skole omkring udvidelse af erhvervsejendom i Højelse.
Teknik- og Miljøudvalget besluttede på møde den 13. august 2015 at ígangsætte udarbejdelse af forslag til lokalplan 1058 for Erhverv på Højelsevej 15-17 med henblik på at give mulighed for udvidelse af den eksisterende virksomhed på Højelsevej 15.
Lokalplanforslag for udvidelse af erhvervsvirksomheden Højelsevej 15 ligger nu klar til politisk vedtagelse med henblik på offentlig høring i 8 uger. Inden Teknik- og miljøudvalget beslutter at sende forslaget videre til Byrådet, ønsker udvalget at holde et borgermøde for at drøfte udkastet. Der vil komme en officiel indkaldelse fra Køge Kommune først i det nye år.
Det er lokalplanens formål at omlægge matrikel på Højelsevej 15-17 til et erhvervsområde og derved give mulighed for, at der kan opføres en ny erhvervsbygning på Højelsevej 17. Lokalplanen fastsætter bestemmelser for byggeriets omfang og udformning samt fastsætter vejadgang til ejendommen. Det bør bemærkes, at den nye lokalplan tilsidesætte eksisterende lokalplansbestemmelser og blandt andet giver mulighed for at bygge i op til 9,5 m.
Inden Teknik- og Miljøudvalget traf beslutning om at igangsætte denne nye lokalplan, blev der gennemført en nabohøring indenfor dækningsområdet af den gældende lokalplan. Naboerne blev spurgt til interessen for at ændre den gældende lokalplan, således at det ville blive muligt at udvide eksisterende erhverv andre steder i Højelse.
Nabohøringen resulterede i 12 høringssvar, bl.a. omfattende samtlige ejendomme i Højelse bortset fra Højelsevej 15 og 17, hvoraf ingen ønskede, at den gældende lokalplan skulle erstattes af en ny lokalplan, idet de ikke ønsker mere erhverv, end der kan være i eksisterende bygninger.
Vil du vide mere, så se referat fra TMU-mødet under pkt. 310. KLIK HER